SkyFlux
Det sker på himlen
Hvad sker der på himlen, og hvornår skal du kigge op? Meteorsværme, planeter, Månen, nordlys, formørkelser og rumfart — hvor du skal se hen, og hvorfor.
Orioniderne, støvet fra Halleys komet, topper natten mellem den 21. og 22. oktober — bedst i de mørke timer før daggry
Hvert år i oktober passerer Jorden gennem en strøm af støv fra Halleys komet, og kornene rammer den øvre atmosfære med 66 kilometer i sekundet — nogle af de hurtigste meteorer, de store sværme byder på. Maksimum falder i 2026 den 21. oktober omkring kl. 18.30 UTC, og den bedste nat er natten mellem den 21. og 22. oktober. I år står en lys måne, omkring 80 procent belyst, på himlen til et godt stykke efter midnat, så de brugbare timer ligger mellem Månens nedgang og daggry — SkyFlux giver begge tidspunkter for det sted, hvor du er. Her kan du læse, hvornår og hvor du skal kigge, hvorfor meteorerne er så hurtige og støvet så gammelt, hvorfor Jorden overhovedet møder det, og hvordan Jupiter nu og da samler det til et udbrud. Til sidst kommer et ærligt tal: omkring 9 til 15 meteorer i timen under en mørk himmel på landet, og færre nær byen.
Leoniderne topper natten mellem den 17. og 18. november — et stille år for sværmen, der engang faldt som sne
Kort før midnat UTC natten mellem den 17. og 18. november 2026 passerer Jorden gennem støvet fra komet 55P/Tempel-Tuttle, og Leoniderne når deres maksimum. I år bliver de beskedne — en ZHR på omkring 15 (antallet under en ideel himmel; mere om det nedenfor), og ifølge den beregning af støvsporene, der er offentliggjort for i år, hæver ingen af dem antallet mærkbart. Men forholdene er gode: Månen, der er halvt belyst, går ned før midnat på den nordlige halvkugle og en time eller to efter midnat på den sydlige, og radianten, det punkt meteorerne ser ud til at flyve ud fra, står højt i de sidste mørke timer før daggry. Og Leoniderne er ikke en hvilken som helst sværm. De er de hurtigste af de store sværme, de rammer Jorden næsten forfra, og en enkelt nat i 1833 flyttede de stjerneskuddene fra meteorologien over i astronomien. Her kan du læse, hvornår og hvor du skal kigge, hvorfor meteorerne er så hurtige, om stormene i 1833, 1966 og 1999 — og hvad modellerne siger om den næste.