Kometen Euclid: ESA's teleskop, der kortlægger galakser, har fundet sin første komet

En komet midt i en kortlægning af galakser

Euclid måler formen og positionen af milliarder af galakser for at spore mørkt stof og mørk energi. Teleskopet er ikke bygget til at følge objekter, der bevæger sig: Det fotograferer som regel hvert stykke himmel én gang og holder sig fra båndet langs planeternes baneplan, hvor der vrimler med asteroider og kometer, og hvor støv i Solsystemet gør himlen lysere.

Kometen dukkede op i Euclid Deep Field North, et felt på 20 kvadratgrader i stjernebilledet Dragen, som Euclid observerer igen og igen. Feltet ligger nær ekliptikas nordpol, det punkt på himlen, der ligger lige over planeternes baneplan. Fordi kometen befinder sig så højt over baneplanet, ses den fra Jorden kun få grader fra polen, altså inde i feltet. ESA kalder fundet et lykkeligt sammentræf mellem kometens bane og Euclids observationsprogram.

Mikko Pöntinen, ph.d.-studerende ved Helsingfors Universitet, har skrevet et program, der finder objekter i bevægelse på Euclids billeder. Programmet markerede en udtværet streg, der gik igen på flere billeder. Pöntinen beregnede, hvor objektet måtte være på de næste billeder, og fandt det på 16 eksponeringer taget mellem den 16. og 24. september 2026, omgivet af en uskarp sky, som afslørede, at det var en komet. Minor Planet Center, Den Internationale Astronomiske Unions centralbureau for den slags fund, offentliggjorde opdagelsen den 8. oktober, efter at teleskoper på jorden havde fulgt op på det.

En bane, der står næsten på højkant

Planeterne kredser om Solen i næsten ét og samme plan; kometens bane hælder 85° i forhold til det. Den 28. oktober 2026 er kometen 8,9 astronomiske enheder (AU) fra Solen (1 AU er afstanden fra Jorden til Solen), og næsten hele den afstand er kometens højde over planeternes baneplan. Dens lys bruger 74 minutter på at nå os.

Kometen kommer nærmest Solen i september 2027, i en afstand af 8,7 AU. Det er tættere på Solen, end Saturn nogensinde kommer, men på det tidspunkt er kometen stadig omkring 8,5 AU over planeternes baneplan, så den kommer ikke i nærheden af nogen planet. JPL sætter datoen til den 20. september, Minor Planet Center til den 2. september; begge baneberegninger bygger på mindre end en måneds observationer.

ESA taler kun om en omløbstid på tusinder af år, og det er et meget lavt bud: De nuværende baneberegninger fra JPL og Minor Planet Center peger på henholdsvis omkring 190.000 og 89.000 år. Med så få observationer kan ingen af dem udelukke, at det her er kometens første og eneste tur forbi Solen.

Hvorfor har kometen en koma så langt fra Solen?

Kometer er rester af is og støv fra Solsystemets fødsel. Nær Solen bliver isen til gas, og gassen og støvet danner koma og hale. Vandis, den mest almindelige slags, bliver næppe til gas længere ude end omkring 3 AU, så aktiviteten ved næsten 9 AU skyldes sandsynligvis mere flygtige slags is, fx frossen kulilte (CO). Der er endnu ikke offentliggjort nogen måling af gas fra denne komet, så forklaringen er ikke bekræftet.

Euclid og to observatorier på jorden har målt en koma på omkring 10 buesekunder i tværmål. I kometens afstand svarer det til omkring 65.000 kilometer, eller fem gange Jordens diameter.

Kan du selv se kometen?

Hverken med det blotte øje eller gennem et stort amatørteleskop. Kometens forventede lysstyrke sidst i oktober er omkring magnitude 20,5 (JPL) eller 20,7 (Minor Planet Center). Ifølge en optimistisk tommelfingerregel kan en erfaren observatør med et teleskop med 50 centimeters åbning på et mørkt sted se ned til omkring magnitude 17; kometen er omkring 25 gange svagere, og dens lys er desuden spredt ud i et slør. På billeder med lang eksponeringstid kan den dog fanges, og blandt de observatorier, der fulgte op på fundet, var amatørobservatorier med teleskoper på 30 til 43 centimeter i diameter.

Kometen står i Dragen, på deklination +62°. Nord for omkring 28° nordlig bredde — altså i hele Danmark — går den aldrig ned. I København er himlen helt mørk fra omkring kl. 18.45 til kl. 05.05 dansk tid (17.45–04.05 UTC) natten mellem den 28. og 29. oktober. Når mørket er faldet på, står kometen omkring 67° over horisonten, og i løbet af natten synker den til omkring 27° over den nordlige horisont, lavest omkring kl. 03.50 dansk tid. Fra São Paulo og længere mod syd kommer den aldrig højere op end 5° efter mørkets frembrud.