SkyFlux
M83: ALMA kortlægger den kolde molekylære gas i spiralgalaksen
Udgivet · Opdateret
Et nyt billede fra ALMA-observatoriet i Chile viser spiralgalaksen M83 — ikke i stjernelys, men i det svage radioskær fra kold gas, som nye stjerner dannes af. Målinger af gassen viser, at det i højere grad er galaksens rotation, bjælke og spiralarme end dens unge stjerner, der afgør, hvor tæt og varm gassen bliver.
En galakse tegnet af sit eget råstof
M83, der på engelsk også kaldes Southern Pinwheel, ligger omkring 15 millioner lysår borte i stjernebilledet Søslangen. På almindelige fotografier er den en lysende spiral af stjerner og støv. ALMA, et anlæg af radioantenner på Chajnantor-plateauet i Andesbjergene i Chile, ser noget andet: millimeterbølger, som udsendes af molekyler i kolde gasskyer.
Skyerne er vigtige, fordi næsten alle stjerner dannes, når sådan en sky falder sammen. Så snart stjernerne lyser, opvarmer de gassen omkring sig og gør det sværere for den at falde yderligere sammen, mens galaksens rotation hele tiden rører rundt i gassen. Tilsammen styrer disse virkninger, hvor hurtigt en galakse danner nye stjerner.
M83 er et nyttigt testobjekt af to grunde. Den minder meget om vores egen Mælkevej, der også er en spiralgalakse med en bjælke i midten, og vi ser den næsten lige forfra, så armene, bjælken og mellemrummene mellem dem ses tydeligt uden at overlappe hinanden.
Galaksens opbygning, ikke dens stjerner, former gassen
Billedet stammer fra en undersøgelse ledet af Jin Koda, offentliggjort i The Astrophysical Journal i 2025. Holdet kortlagde kulilte (CO) — det molekyle, astronomer bruger til at spore kold gas — ved to af dets karakteristiske bølgelængder, såkaldte spektrallinjer, så detaljer ned til omkring 150 lysår kunne skelnes. Linjen med den korteste bølgelængde kommer fra et højere energiniveau i molekylet og kræver derfor tættere eller varmere gas for at lyse, og forholdet mellem de to linjer fungerer dermed som både termometer og tæthedsmåler.
Forholdet følger galaksens opbygning. Det er lavt i mellemrummene mellem armene, stiger i armene og bjælken og er allerhøjest helt inde i centrum. I armene og bjælken betyder ændringen, at gassen er omkring to til tre gange tættere, varmere eller begge dele. Stigningen ses selv i dele af armene, hvor der ikke dannes stjerner, så det er armene selv og ikke stjernerne, der ændrer gassen dér. Nær hobe af unge stjerner stiger forholdet endnu mere, men kun lokalt.
Forfatterne konkluderer, at galaksens rotation, bjælke og arme bestemmer tilstanden i det meste af gassen i M83's skive, mens opvarmningen fra nye stjerner kun rækker til deres nærmeste omgivelser. Da tidligere undersøgelser af Mælkevejen og andre bjælkespiraler er nået frem til lignende konklusioner, forventer de, at mønsteret er almindeligt blandt den slags galakser.
Hvor og hvornår du finder M83
M83 har rektascension 13h 37m og deklination −29° 52′. Ved den deklination står den slet ikke op for observatører nord for omkring 60° N, og fra København kommer den højst knap 5° op over den sydlige horisont, så fra det meste af Europa er den svær at få øje på. Fra den sydlige halvkugle er den et let mål: Syd for omkring 60° S går den aldrig ned, og omkring 30° S passerer den næsten lige over hovedet.
I oktober står M83 tæt ved Solen på himlen og kan ikke observeres. Den vender tilbage på morgenhimlen hen mod slutningen af året. I midten af april står den modsat Solen og er højest midt om natten, og fra maj og ind i september er den på aftenhimlen.
Med en tilsyneladende størrelsesklasse på omkring 7,5 er M83 en af de klareste spiralgalakser på himlen, og den kan ses i en almindelig prismekikkert fra et sted, hvor den kommer et godt stykke op over horisonten — dog kun som en lille, svag, tåget plet og ikke som spiralen fra fotografierne. Fra europæiske breddegrader er den svær selv i et teleskop: Charles Messier, der observerede fra Paris i 1781, skrev, at den kun kunne ses med den største koncentration. NASA nævner juni som den måned, hvor den er lettest at observere; da står M83 godt placeret på aftenhimlen. Den kolde gas på dette billede kan derimod hverken ses med øjet eller i noget optisk teleskop: Den lyser ved millimeterbølgelængder, som kun radioteleskoper som ALMA kan registrere.
Kilder og licenser
- ALMA-observatoriet, A swirling galaxy (5. oktober 2026) — Billedet, beskrivelsen af, hvad det viser (lys fra kolde gasmolekyler, råstoffet til stjernedannelse), 15 millioner lysår, at M83 ligner Mælkevejen, og at vi ser den forfra. Billedlicens CC BY 4.0 ifølge https://www.almaobservatory.org/en/copyright-notice/ . https://www.almaobservatory.org/en/audiences/a-swirling-galaxy/
- ESO, Picture of the Week potw2640a (5. oktober 2026) — Den oprindelige offentliggørelse af samme billede med link til forskningsartiklen og en sammenligning i synligt lys. https://www.eso.org/public/images/potw2640a/
- Koda, Egusa, Hirota m.fl., The Astrophysical Journal 986, 29 (2025), Dynamically Driven Evolution of Molecular Gas in the Barred Spiral Galaxy M83 Traced by CO J = 2–1/1–0 Line Ratio Variations — Kort over CO 2–1/1–0-linjeforholdet med en opløsning på 46 pc; lavt forhold mellem armene, højt i bjælken og armene (tæthed eller temperatur højere med en faktor 2–3), også i arme uden stjernedannelse, højere nær H II-områder; stjernernes tilbagekobling (feedback) er lokal; gassen styres af galaksens struktur og rotation; sandsynligvis generelt blandt bjælkespiraler. https://doi.org/10.3847/1538-4357/add1dc
- NASA, Hubble Messier Catalog, Messier 83 — Stjernebilledet Søslangen (Hydra), tilsyneladende størrelsesklasse 7,5, en af de klareste spiralgalakser, synlig i prismekikkert, lettest at se i juni. https://science.nasa.gov/mission/hubble/science/explore-the-night-sky/hubble-messier-catalog/messier-83/
- SIMBAD (CDS), M 83 — Position: rektascension 13h 37m 00,9s, deklination −29° 51′ 57″ (J2000), V = 7,52. https://simbad.cds.unistra.fr/simbad/sim-id?Ident=M83
- JPL Horizons — Solens position på datoer fra oktober 2026 til juli 2027, brugt til at beregne, hvornår M83 kan observeres. https://ssd.jpl.nasa.gov/horizons/
- SEDS Messier Database, Messier 83 — Charles Messier katalogiserede M83 fra Paris den 17. februar 1781 og skrev, at den kun kunne ses »med den største koncentration«; et af de sværeste Messier-objekter fra europæiske breddegrader. http://www.messier.seds.org/m/m083.html
