SkyFlux

PLANETER

Venus på sit klareste: Derfor lyser morgenstjernen stærkest som en segl

Udgivet · Opdateret

Til venstre: Venus' skive tegnet fem gange i samme målestok, fra en stor, næsten ubelyst skive den 25. oktober 2026 til en lille, fuldt belyst skive den 9. august 2027; den 27. november, tæt på den største lysstyrke, er fremhævet. Til højre: himlen set fra København, når det borgerlige tusmørke begynder den 27. november, med Venus og Spica side om side mellem sydøst og sydsydøst og Merkur længere nede, tættere på horisonten.
Venus' fase og tilsyneladende størrelse på fem datoer, alle skiver i samme målestok og belyst fra venstre, så de er lette at sammenligne: den 27. november, tæt på den største lysstyrke, er skiven 42″ i diameter, og 24 % af den er belyst. Til højre: himlen over København (55,7° N), når det borgerlige tusmørke begynder den 27. november kl. 06.19 UTC. Data: JPL Horizons, SIMBAD.SkyFlux · JPL Horizons · SIMBAD (CDS)

I slutningen af november når Venus som morgenstjerne sin største lysstyrke med en magnitude på −4,9 (jo lavere tal på magnitudeskalaen, desto klarere lyser himmellegemet). Kun en fjerdedel af skiven er belyst, og alligevel lyser Venus da stærkere, end den nogensinde gør, når hele skiven er belyst. Holder du kikkerten helt i ro, kan du se seglen.

Hvorfor Venus lyser stærkest som en segl

Venus' bane ligger inden for Jordens, og derfor ændrer planetens fase og dens afstand til os sig i takt. Når Venus står på den anden side af Solen, er hele skiven belyst, men planeten er da omkring 259 millioner km væk og har en tilsyneladende diameter på kun 9,6 buesekunder (et buesekund er 1/3600 grad). I slutningen af oktober passerer Venus mellem Jorden og Solen: Den er da 41 millioner km væk og 61 buesekunder i diameter, men den vender natsiden mod os, og under 1 % af skiven er belyst.

Mellem de to yderpunkter afhænger lysstyrken både af, hvor stor en del af skiven der er belyst, og af, hvor tæt planeten er på os. Den 27. november er Venus 60 millioner km væk og 41,7 buesekunder i diameter, og 24 % af skiven er belyst. Den belyste segl fylder da omkring 4,6 gange så meget på himlen som den fuldt belyste skive, når Venus står på den anden side af Solen. Alligevel lyser den kun omkring 2,5 gange så stærkt (magnitude −4,9 mod −3,9), for når Venus er en segl, falder sollyset skråt ind på de skyer, vi ser, og hver enkelt del af skydækket ser derfor mattere ud. Det større belyste areal mere end opvejer svækkelsen.

Lysstyrkekurven har en meget flad top. Ifølge JPL Horizons ligger toppen mellem den 24. og den 26. november; programbiblioteket Astronomy Engine, som SkyFlux' kalender bygger på, regner lysstyrken ud med en anden formel og sætter maksimum til kl. 01.47 UTC den 27. november. Fra den 22. til den 30. november ændrer lysstyrken sig i begge modeller med mindre end 0,02 magnitude, og så lille en forskel kan øjet ikke se.

Hvor du skal kigge hen

Ret blikket mod himlen mellem øst og sydsydøst i timen før solopgang. Sådan står Venus den 27. november, når det borgerlige tusmørke begynder, dvs. når Solen er 6° under horisonten:

  • 59,4° N (Tallinn, Stockholm): 18° over horisonten i sydsydøst; det borgerlige tusmørke begynder 57 minutter før solopgang.
  • 55,7° N (København): 20° over horisonten mellem sydøst og sydsydøst; det borgerlige tusmørke begynder kl. 07.19 dansk tid (06.19 UTC), 49 minutter før solopgang.
  • 40° N (Madrid, New York): 27° over horisonten i sydøst; det borgerlige tusmørke begynder 33 minutter før solopgang.

Også på den sydlige halvkugle står Venus godt: Set fra Sydney (33,9° S) er den 17° over horisonten, stik øst.

Set fra nordlige breddegrader står Spica, den klareste stjerne i Jomfruen, den 27. november omkring 3,5° til højre for Venus og en anelse lavere, mens Merkur står omkring 20° nede til venstre for Venus, tæt ved horisonten. Set fra Sydney står Spica over Venus, og Merkur står nede til højre for Venus. Hvordan du får øje på Merkur, forklarer vores artikel »Merkur på morgenhimlen: Brug Venus til at finde den før solopgang«.

Åbn stjernekortet i SkyFlux for at se, hvor Venus står på din egen himmel.

Sådan ser du seglen i en kikkert

Med 41,7 buesekunder er seglen for lille til, at de fleste kan skelne formen med det blotte øje. I en kikkert, der forstørrer 8 eller 10 gange, ser den omkring en femtedel så bred ud som Månen set med det blotte øje. I februar 2025 skrev Bob King fra Sky & Telescope, at Venus, der dengang var 32 % belyst og 35,8 buesekunder i diameter, var stor nok til, at man let kunne skelne formen i en 8×42-kikkert. Seglen i november i år er større, om end smallere.

  • Støt kikkerten mod en mur eller en stolpe: et rystende billede udvisker formen.
  • Prøv at observere i tusmørket frem for i fuldt mørke: en himmel, der lysner, dæmper Venus' blændende skær.
  • Den belyste side vender mod Solen, som stadig er under horisonten: Set fra nordlige breddegrader vender seglens ydre bue nedad mod venstre, set fra den sydlige halvkugle nedad mod højre.

Læg kikkerten væk før solopgang. Solen står op i samme del af himlen, og selv et kort glimt af den gennem en kikkert kan give varige øjenskader.

Ifølge California Academy of Sciences er Venus så klar, at erfarne observatører kan finde den på dagshimlen, hvis de ved præcis, hvor de skal kigge. Vil du prøve det uden risiko, så stil dig et sted, hvor en bygning skjuler Solen, når den står op, og bliv ved med at følge Venus med det blotte øje, mens daggryet går over i dagslys.

Kilder og licenser

Se det på himlen, hvor du bor

Hent i Google PlayEndnu ikke til iOS

Flere nyheder

Nogle hvide dværge ville se grønne, lyserøde eller lyslilla ud tæt på

Hvide dværge er de tætte rester af stjerner som Solen, og vi forestiller os dem som regel hvide eller svagt blå. En undersøgelse ledet af Mark Hollands fra University of Warwick, offentliggjort i RAS Techniques and Instruments den 15. oktober 2026, beregner, hvilken farve en iagttager ville se, hvis vedkommende var tæt nok på til at se den hvide dværg som en skive. De fleste er faktisk hvide: Blandt de 152 hvide dværge nærmest Solen har kun omkring hver tredivte en farve, der tydeligt adskiller sig fra et glødende legemes, og de få ser lyserøde eller gule ud. Blandt de sjældnere, håndplukkede stjerner fandt holdet desuden én, der ville se tydeligt grøn ud.

MACS J0454.1-0300: Webbs billede af en gylden galaksehob, der bøjer lyset fra fjerne galakser

Månedens billede fra Webb for september 2026 viser MACS J0454.1-0300, en galaksehob i Orion. Hobens tyngdekraft afbøjer og forstørrer lyset fra langt fjernere galakser bag den, og små, lyse pletter i dem ses i nogle tilfælde forstørret mere end 300 gange.

ALMA's cyklus 13: rekordefterspørgsel og nye Band 2-modtagere

ALMA-observatoriet i Chile begyndte sin trettende observationscyklus den 1. oktober 2026 med rekordefterspørgsel: Astronomerne bad om næsten ni gange så meget tid på observatoriets vigtigste antennegruppe, 12 m Array, som der var til rådighed. Samtidig blev et nyt sæt modtagere, kaldet Band 2, for første gang stillet til rådighed i en almindelig observationscyklus.

SR-1 Freedom: NASA vil sende tre helikoptere til Mars med et atomdrevet rumfartøj

NASA bygger SR-1 Freedom, der efter planen bliver det første rumfartøj med en atomreaktor i drift uden for kredsløbet om Jorden. Opsendelsen er planlagt til slutningen af 2028, og om bord er SkyFall: tre helikoptere til Mars, der bygger videre på Ingenuity.