JPL fylder 90: fra et raketforsøg i et udtørret flodleje til Voyager og Mars

Fire forsøg til halloween

Gruppen opstod omkring Frank Malina, der var ph.d.-studerende ved GALCIT, Caltechs laboratorium for luftfartsforskning, som Theodore von Kármán ledede. Jack Parsons, der var selvlært sprængstofekspert, og Ed Forman, en dygtig mekaniker, byggede deres egne raketter, og de tre blev kernen i den gruppe, der senere på Caltech fik tilnavnet »Suicide Squad« (selvmordsholdet). Von Kármán insisterede på, at de skulle måle, hvordan en motor præsterede, i stedet for bare at sende raketter op. Derfor byggede de en forsøgsmotor med måleinstrumenter. Motoren var for en stor del bygget af dele fra en skrotplads og kørte på metanol og ilt.

De tog ud til Arroyo Seco, fordi Caltech ikke ville have brande og eksplosioner på campus. Tre gange gik krudtlunten ud, før den nåede at antænde motoren. Ved fjerde forsøg gik motoren i gang — men iltslangen brød også i brand og piskede brændende hen over jorden, mens holdet løb væk. Sandsækkene beskyttede dem, og ingen kom til skade. Ifølge JPL's beretning brændte motoren i omkring tre sekunder, men trykkraften blev ikke målt. Med et tændrør i stedet for lunten fik holdet sine første målinger af trykkraften den 15. november.

Fra hærens raketter til et NASA-laboratorium

I 1939 fik gruppen en opdragsgiver: På opfordring fra chefen for hærens flyvevåben, Army Air Corps, finansierede et udvalg under det amerikanske videnskabsakademi, National Academy of Sciences, arbejdet med raketter, der skulle hjælpe fly med at lette fra korte startbaner. I 1943 kaldte holdet sig for første gang Jet Propulsion Laboratory i et forslag til hæren om et amerikansk svar på Tysklands V2-raket.

Hvornår begyndte JPL så egentlig? I 1936 var der hverken et laboratorium eller et navn, kun et studenterprojekt. Navnet optrådte første gang i 1943 og blev officielt i juni 1944, da hærens Ordnance Corps overtog finansieringen. Selv regner JPL det første forsøg for sin begyndelse.

Den 1. februar 1958 kl. 3.48 UTC — i USA var det stadig den 31. januar — sendte en af hærens Jupiter-C-raketter Explorer 1 op. Det var USA's første satellit, og JPL havde konstrueret og bygget den og stod også for driften af den. Om bord var en detektor, som James Van Allen havde udviklet til at måle kosmisk stråling, og den registrerede færre partikler end ventet. Van Allen tolkede det som et tegn på, at instrumentet blev mættet af stråling, der var fanget i Jordens magnetfelt, og en satellit, der blev sendt op to måneder senere, bekræftede, at der findes strålingsbælter rundt om Jorden. I dag hedder de Van Allen-bælterne. Den 3. december 1958 overgik JPL fra hæren til den nye civile rumfartsorganisation NASA. Caltech driver stadig laboratoriet for NASA.

Et laboratorium, der går forrest

Mariner 2 fløj forbi Venus den 14. december 1962 som det første rumfartøj, der passerede en anden planet og sendte data hjem. Voyager 2, der blev opsendt i august 1977, blev den første sonde, der besøgte alle fire kæmpeplaneter, og dens rundrejse blandt planeterne sluttede ved Neptun i 1989. Den 25. august 2012 blev søstersonden Voyager 1 det første rumfartøj, der forlod heliosfæren — den boble, som solvinden blæser op omkring Solen og dens planeter.

Mars Pathfinder landede den 4. juli 1997 og satte Sojourner ud på overfladen. Det var den første rover, der kørte på Mars. I 2021 foretog helikopteren Ingenuity den første motordrevne, styrede flyvning på en anden planet, og i alt fløj den 72 gange. Europa Clipper blev opsendt den 14. oktober 2024 og skal efter planen nå Jupiter i april 2030 for at undersøge Europa, en måne, som menes at skjule et saltholdigt hav under isen.

Det, der venter

Den 18. november 2026 ventes Voyager 1 at være så langt ude, at lyset er et døgn om at nå derud fra Jorden: omkring 26 milliarder kilometer. En kommando, der sendes den dag, er altså 24 timer undervejs. Intet optisk teleskop kan se rumfartøjet. Den eneste forbindelse går gennem de store antenner i NASA's Deep Space Network, som JPL begyndte at bygge i 1958 og formelt oprettede i 1963.

Næste projekter på JPL's program er SkyFall, der efter planen skal opsendes i 2028 og slippe tre helikoptere under nedstigningen mod Mars for at kortlægge is under overfladen; MoonFall, en mission med raketdrevne droner, der skal lande nær Månens sydpol; SunRISE, seks små satellitter, der efter planen opsendes i 2027 og skal flyve i formation og tilsammen virke som én radioantenne for at udforske Solen; og NEO Surveyor, et rumteleskop, der skal lede efter asteroider.

Jubilæet falder på et svært tidspunkt: Efter to fyringsrunder i 2024 nedlagde JPL yderligere omkring 550 stillinger i oktober 2025 med henvisning til presset på budgettet.